Bedste kreditforening i
Danmark? BRF kredit, Totalkredit, Nykredit og Realkredit Danmark?
I Danmark er der ikke den store forskel på den ene kreditforening i forhold til den anden
kreditforening, når du skal optage realkreditlån. Både BRF kredit, Nykredit, Totalkredit og Realkredit Danmark tilbyder lån der i
både kurser og renter er stort set ens.
Set på denne baggrund betyder det altså ikke så meget, om du f.eks. vælger Totalkredit , BRF kredit eller en anden
kreditforening.
MEN det er stadig muligt at profitere på, at der er flere kreditforeninger og dermed realkreditlån på markedet. De
forskellige kreditforeninger er nemlig knyttet til forskellige banker, hvor Totalkredit f.eks. er kreditforening for de mindre lokale
banker i Danmark.
Måden du kan bruge dette på er ikke ved selve det realkreditlån, som du påtænker at optage, da der som sagt ikke er
stor forskel fra den ene kreditforening i forhold til den anden. Men idet kreditforeningerne er knyttet til forskellige banker, har banken
en økonomisk interesse i, at du bruger lige netop deres kreditforening.
Dette betyder, at hvis du har en lokal bank, som dermed bruger Totalkredit, så kan du bruge dette som en trumf, når
du f.eks. forhandler rente på boliglånet i din bank. Du vinder ikke noget ved at bruge f.eks. Totalkredit frem for BRF kredit, men det gør
din bank! Dermed kan du ”sælge” noget, som du ikke skal give noget for, da det er fuldstændigt ligegyldigt for dig, om du bruger
Totalkredit, BRF kredit, Nykredit eller Realkredit Danmark, da de jo har de sammen produkter til ca. samme pris.
En god handel opnås, når begge parter får noget, som de gerne vil have, så hvorfor ikke lade banken give dig fordele
til gengæld, når du opretter et realkreditlån i deres kreditforening?
Opsummeret er det altså ligegyldigt, om du konkret bruger den ene kreditforening eller den anden
til at optage dit realkreditlån. Men da din bank har en interesse i en bestemt kreditforening såsom f.eks. Totalkredit eller BRF kredit, så
forlang noget til gengæld.
|